Startkabler: sådan starter du bilen trin for trin

Du bruger startkabler ved at forbinde rød kabel til plus på begge batterier og sort kabel først til minus på donorbilen og dernæst til blank, ubemalet metaldel på motorblokken i den bil, der ikke vil starte. Start donorbilen, vent et par minutter, og start så den døde bil. Fjern kablerne i omvendt rækkefølge.

Et fladt batteri rammer, når det passer værst. Med et sæt startkabler og en anden bil kan du som regel komme i gang igen, men kun hvis du gør det i den rigtige rækkefølge. Forkert tilslutning kan give gnister, ødelægge elektronik eller i værste fald få et batteri til at sprænge.

Her får du en rolig gennemgang af, hvad du skal tjekke på forhånd, hvordan startkablerne sættes på, og hvad du gør bagefter. Du får også en liste over situationer, hvor du skal lade være og i stedet kontakte en redningstjeneste eller et værksted.

Det skal du tjekke, før du sætter startkablerne på

Før du rører ved kablerne, skal du sikre dig, at startkabler overhovedet er løsningen. Batterier indeholder svovlsyre og kan udvikle brandfarlig knaldgas, så et par minutters forberedelse er tid givet godt ud.

Se på batteriet. Er huset revnet, opsvulmet eller lækkende, eller er batteriet frosset, skal du ikke give starthjælp. Kontakt en redningstjeneste eller et værksted.

Tjek instruktionsbogen. Nogle biler har særlige startpunkter i motorrummet, ofte markeret med plus, og batteriet kan sidde i bagagerummet eller under sædet. Bogen oplyser også, om bilen må få eller give starthjælp.

Se efter startkablernes stand. Isoleringen skal være hel, klemmerne rene og kablerne tykke nok til bilens størrelse. Tynde, billige kabler kan blive varme, og de kan have svært ved at levere strøm nok til en stor motor.

Kontrollér, at begge biler har 12 volt. Bruges der lastbil, traktor eller andet med 24 volt, må du ikke koble sammen med en almindelig personbil.

Elbiler og hybridbiler har også et almindeligt 12-voltsbatteri, men reglerne for starthjælp varierer. Læs bilens instruktionsbog, før du forbinder noget. I tvivl så ring til en redningstjeneste.

Sådan bruger du startkabler trin for trin

Rækkefølgen er vigtig, især hvor det sidste sorte kabel sættes. Stil bilerne tæt nok på hinanden til, at kablerne rækker, men så de ikke rører hinanden. Slå tænding, lys, radio og ventilation fra i begge biler, træk håndbremsen og læg bilerne i frigear eller parkering.

1. Åbn motorhjelmen på begge biler og find batteriernes plus- og minuspoler. Plus er markeret med + og ofte et rødt dæksel.
2. Sæt det røde kabel på plus på det flade batteri.
3. Sæt den anden ende af det røde kabel på plus på donorbilens batteri.
4. Sæt det sorte kabel på minus på donorbilens batteri.
5. Sæt den sidste ende af det sorte kabel på en blank, ubemalet metaldel på motorblokken eller karosseriet i den bil, der ikke vil starte. Hold afstand til batteriet, brændstofsystem og bevægelige dele. Det er her, en eventuel gnist opstår, og den skal være væk fra batteriet.
6. Start donorbilen og lad den køre i nogle minutter, evt. med let forhøjet omdrejningstal, så det flade batteri får noget ladning.
7. Start nu den bil, der ikke vil starte. Giv starteren kort tid ad gangen, og vent lidt mellem forsøgene, så starteren ikke overophedes.

Starter bilen ikke efter nogle få forsøg, så stop. Der kan være en anden fejl end batteriet, fx starteren, brændstofsystemet eller en løs kabelsko.

Sådan tager du startkablerne af igen

Frakoblingen sker i omvendt rækkefølge, og kablernes klemmer må ikke røre hinanden eller metal, mens den anden ende stadig sidder fast.

1. Lad begge biler køre.
2. Fjern det sorte kabel fra metaldelen på den bil, der lige er startet.
3. Fjern det sorte kabel fra minus på donorbilen.
4. Fjern det røde kabel fra plus på donorbilen.
5. Fjern det røde kabel fra plus på den bil, der lige er startet.

Lad nu bilen, der blev startet, køre eller kør en tur, så generatoren får tid til at oplade batteriet. En kort tur på få minutter er ofte for lidt. Som tommelfingerregel hjælper en køretur på cirka en halv time bedre end tomgang. Stop ikke motoren, før du er fremme eller ved et sikkert sted, da bilen kan vise sig ikke at ville starte igen.

Typiske fejl, når man bruger startkabler

De fleste uheld sker, fordi rækkefølgen ikke følges, eller kablerne sættes på de forkerte steder. Tabellen viser de mest almindelige fejl og hvorfor de er et problem.

Fejl	Hvorfor det er en dårlig idé
Plus og minus byttes om	Kan give kortslutning, gnister og skader på elektronik og sikringer
Sidste sorte klemme sættes på det flade batteris minuspol	En gnist opstår tæt på batteriet, hvor der kan være brandbar gas
Kablernes klemmer rører hinanden	Kortslutning og gnister
Donorbilen er slukket	Det flade batteri får ikke ladning, og donorens batteri kan belaste
Mange forsøg i træk	Starteren kan overophedes
Kabler sættes på bevægelige dele	Kablerne kan blive revet ind, når motoren starter

Når du ikke skal bruge startkabler

Nogle situationer kræver, at du lader være og ringer til hjælp. Det gælder særligt, når et batteri er beskadiget, frosset eller lugter af rådne æg. Det gælder også, hvis bilen har et batteri, som er svært at nå, eller hvis du er i tvivl om, hvordan elektronikken tåler starthjælp.

Nyere biler har mere følsom elektronik end ældre. En spændingsspids kan skade styreenheder, og det kan blive dyrt at reparere. Vælg derfor en redningstjeneste, hvis instruktionsbogen advarer mod startkabler, eller hvis du ikke kan finde de rigtige tilslutningspunkter.

Start-stop-biler og biler med hybridsystemer kan have særlige krav til starthjælp. Det kræver, at du slår det op i bogen, og som regel er det sikreste at bruge en startbooster, hvis instruktionsbogen anbefaler det.

Hvorfor døde batteriet, og hvad så bagefter?

Et batteri bliver fladt af mange årsager. Lyset kan være blevet tændt, en dør har stået åben, eller batteriet er blot gammelt og slidt. Korte ture, kulde og lange stilstandsperioder trækker også ned. Hvis du skal bruge startkabler flere gange på kort tid, er batteriet sandsynligvis for dårligt, eller også er der noget, der dræner strøm, eller generatoren oplader ikke korrekt.

Få batteriet og ladesystemet målt på et værksted. Et værksted kan teste batteriets tilstand og kontrollere generatorens ladning, så du ikke står med samme problem i morgen.

Startbooster og redningstjeneste som alternativ

Du behøver ikke en anden bil for at få starthjælp. En startbooster er et bærbart batteri med kabler, som du kan have liggende i bilen. Den kobles på batteriet efter producentens vejledning, og så kan bilen startes uden donorbil. Læs vejledningen grundigt, og oplad boosteren jævnligt, da den ellers står tom, når du har brug for den.

Er du i tvivl om, hvordan din bil må få starthjælp, eller står du et sted, hvor det ikke er sikkert at arbejde, så ring til en redningstjeneste. Det gælder også, hvis bilen står i en garage med dårlig udluftning, eller hvis det regner kraftigt, så kabler og poler bliver våde.

Sådan undgår du et fladt batteri næste gang

Et fladt batteri er sjældent tilfældigt. Spørg dig selv, om lyset var tændt, om bilen har stået stille længe, og om du kun kører korte ture. Kør en længere tur en gang imellem, og tjek, at alt er slukket, når du forlader bilen. Er batteriet gammelt, bør det testes, før næste vinter. Hvis batteriet bliver fladt igen efter kort tid, kan der være et strømforbrug, der ikke burde være der, fx en dør, der ikke lukker helt, eller en fejl i elektronikken. Det skal et værksted finde.

Gem et sæt godt startkabler i bilen, og læg dem et sted, hvor du kan nå dem. Tjek af og til, at isoleringen er hel, og at klemmerne ikke er rustne.

Værkstedets tjekliste: starthjælp med startkabler

• Tjek batteriet for revner, lækage og frost, før du kobler noget til.
• Brug kabler i god stand og med klemmer, der sidder fast.
• Læs instruktionsbogen for dit mærke og dine startpunkter.
• Følg rækkefølgen: rød på plus, rød på donor, sort på donors minus, sort på blank metaldel.
• Lad donorbilen køre et par minutter, før du starter.
• Fjern kablerne i omvendt rækkefølge.
• Kør bilen en tid bagefter, og få batteriet testet.
• Brug beskyttelsesbriller, hvis du har dem, og undgå åben ild og rygning i nærheden af batterierne.

Ofte spurgt på værkstedet