Bremsevæske: hvorfor den skal skiftes, og hvor ofte

Bremsevæske skal skiftes, fordi den langsomt optager fugt fra luften, og fugtig bremsevæske koger ved lavere temperatur og kan ruste bremsesystemet indefra. Som tommelfingerregel skiftes bremsevæsken hvert andet år, men følg altid bilens servicehæfte. Skiftet bør udføres af et værksted.

Bremsevæsken er det medie, der overfører dit tryk på pedalen til bremserne ved hjulene. Den er usynlig for de fleste bilister og glemmes ofte, fordi bilen bremser fint indtil den dag, væsken er så fugtig, at pedalen bliver blød i en nedkørsel eller under en kraftig opbremsning.

Her kan du læse, hvad bremsevæske er, hvad der sker, når den bliver gammel, hvor ofte den typisk skiftes, og hvorfor skiftet er en opgave, du som udgangspunkt bør overlade til et værksted.

Hvad er bremsevæske, og hvad gør den?

Bremsevæske er en særlig hydraulikolie, som overfører kraften fra bremsepedalen til bremsesadlerne eller bremsetromlerne. Når du træder på pedalen, presses væsken gennem rør og slanger, og bremseklodserne eller bakkerne presses mod skive eller tromle. Væsken skal tåle høje temperaturer uden at koge, og den må ikke trække sig sammen som luft.

Bremsevæske er hygroskopisk. Det betyder, at den optager fugt fra omgivelserne, selv i lukkede systemer, hvor fugten trænger gennem bremseslangernes gummi og ned i beholderen. Det er en langsom proces, der foregår hele tiden, også når bilen står stille.

Fugten gør ikke bremsevæsken synligt dårlig. Den kan se helt klar ud og alligevel have et kogepunkt, der er faldet tydeligt. Derfor er det tid, og ikke udseende, der afgør, hvornår den skal skiftes.

Hvorfor skal bremsevæsken skiftes?

Bremsevæske skal skiftes, fordi fugten ændrer væskens egenskaber. Der er tre hovedårsager:

Kogepunktet falder

Ren bremsevæske har et højt kogepunkt. Når den har optaget fugt, falder kogepunktet markant. Under kraftig eller langvarig bremsning bliver bremserne meget varme, og hvis væsken i sadlen koger, opstår der dampbobler. Damp kan presses sammen, i modsætning til væske, og så mister pedalen sin virkning. Du kan opleve, at pedalen går langt ned, uden at bilen bremser.

Systemet begynder at ruste

Fugt i systemet ætser metaldele indefra: bremsesadler, stempler, rør og i ABS-biler også ventiler og pumpe. Rust og korrosion kan få stempler til at sidde fast og gøre reparationer dyre. Skiftes væsken regelmæssigt, forebygges dette.

Væsken forurenes

Over tid samles der også små partikler fra gummidele og slid i væsken. Det gør den mørkere og kan give problemer for følsomme dele som ABS-ventiler.

Hvad sker der, hvis bremsevæsken koger?

Koger væsken, opstår der dampbobler i bremsesadlen eller ledningen. Damp lader sig komprimere, og derfor mister du tryk, når du træder på pedalen. Pedalen kan føles blød, gå langt ned eller i værste fald gå helt i bund, uden at bilen bremser, som den skal. Det sker typisk efter lang og kraftig bremsning, fx ved nedkørsel ad en lang bakke eller med tungt læs.

Kommer det for dig, så slip gassen, brug motorbremsen ved at gå ned i gear, og pump pedalen forsigtigt. Stands bilen sikkert, lad bremserne køle af, og få bilen tjekket, før du kører videre.

Hvor ofte skal bremsevæske skiftes?

Som tommelfingerregel anbefales det at skifte bremsevæske hvert andet år, uanset hvor langt bilen har kørt. Nogle bilproducenter angiver et andet interval i servicehæftet, ofte i forbindelse med en bestemt service. Tid er vigtigere end kilometer, fordi fugtoptagelsen sker, uanset om bilen kører eller står stille.

Kører du i bjerge, bruger bilen til hård kørsel eller trækker anhænger, belastes bremserne mere, og det kan give grund til at skifte tidligere. Spørg værkstedet, hvad der passer til din bil og dine kørselsvaner. Mange glemmer skiftet, fordi bilen bremser fint indtil den dag, det ikke gør. Sæt en påmindelse i kalenderen, så du ikke er afhængig af at huske det.

Typer af bremsevæske: DOT 3, DOT 4, DOT 5.1 og DOT 5

Bremsevæsker inddeles efter DOT-klasser, som angiver blandt andet kogepunkt og sammensætning. Brug den type, som bilproducenten foreskriver. Typen står ofte på dækslet til væskebeholderen eller i instruktionsbogen.

Type	Basis	Bemærkninger
DOT 3	Glykol	Ældre og almindelig type. Optager fugt
DOT 4	Glykol	Almindelig på nyere biler. Højere kogepunkt end DOT 3. Optager fugt
DOT 5.1	Glykol	Højt kogepunkt. Kan som regel bruges, hvor DOT 3 og 4 er foreskrevet. Tjek altid bilens krav
DOT 5	Silikone	Må ikke blandes med de glykolbaserede typer. Bruges kun, hvis bilen er beregnet til den

Højere DOT-nummer betyder ikke automatisk bedre til din bil. Tjek altid, hvad producenten foreskriver.

Bremsevæske ved køb af brugt bil

Køber du en brugt bil, så spørg, hvornår bremsevæsken sidst blev skiftet. Står det ikke i servicehæftet, kan du bede værkstedet måle væsken ved et syn eller en forhåndsvurdering. Det er en lille post sammenlignet med skader i bremsesystemet, der har fået lov at rette sig over årene.

Skift af bremsevæske giver ofte mening at lægge sammen med andre bremsearbejder, fx klodser eller skiver. Så er bilen allerede løftet, og systemet er åbent.

Tegn på, at bremsevæsken trænger til skift

Fugtindholdet i bremsevæske kan ikke ses med det blotte øje. Alligevel er der tegn, du kan holde øje med:

• Væsken i beholderen er mørk eller uklar. Ny væske er klar og lysegul.
• Bremsepedalen føles svampet eller går længere ned end før.
• Bremsevirkningen falder efter lang eller kraftig bremsning.
• Bilen har ikke fået skiftet væsken i to år eller mere, eller servicehæftet viser, at skiftet er forfaldent.
• Advarselslampen for bremsesystemet eller ABS lyser.

Et værksted kan måle fugtindholdet eller kogepunktet med et særligt apparat. Det er en hurtig kontrol, som mange værksteder tilbyder sammen med servicen.

Lyser bremselampen, eller føles pedalen mærkbart anderledes, så kør til værksted med det samme. Er pedalen blød eller går helt i bund, skal bilen ikke bruges.

Sådan foregår et skift af bremsevæske på værkstedet

Et ordentligt skift er mere end at fylde nyt på. Værkstedet udskifter hele væsken i systemet, så den gamle væske ikke bliver tilbage. Typisk foregår det sådan:

1. Bilen løftes, og hjulene tages af.
2. Væskebeholderen fyldes med ny bremsevæske af den rigtige type.
3. Gammel væske trækkes eller pumpes ud ved hver bremsesadel, ét hjul ad gangen, indtil ren væske kommer ud.
4. Systemet udluftes, så der ikke er luftbobler tilbage.
5. Niveauet justeres, og pedalfølelsen kontrolleres.
6. Bremserne testes, og den brugte væske afleveres som farligt affald.

På biler med ABS kan værkstedet bruge udstyr, der aktiverer ABS-pumpen under skiftet, så væsken også bliver skiftet i den.

Kan jeg skifte bremsevæske selv?

Teknisk set kan det lade sig gøre, men det er et arbejde, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser. Luft i systemet, forkert væske eller en utæt samling kan give bremsesvigt. Bilen skal desuden løftes sikkert, og hjulbolte skal strammes med momentnøgle.

Bremsevæske er desuden giftig og ætsende. Den skader lak, så skyl straks efter med rigeligt vand, hvis den spildes på bilen. Brug handsker og øjenbeskyttelse. Brugt væske må ikke hældes i kloak eller på jorden. Den skal afleveres på en genbrugsstation eller til værkstedet.

Er du ikke fortrolig med bremsesystemet, bør du lade et værksted gøre det.

Værkstedets tjekliste: bremsevæske

• Find ud af, hvornår bremsevæsken sidst blev skiftet, og se i servicehæftet, hvornår næste skift er planlagt.
• Tjek niveauet i beholderen. Det skal ligge mellem min og max.
• Se på farven. Mørk eller uklar væske bør vurderes.
• Brug kun den DOT-type, bilen er beregnet til.
• Opbevar ikke åbne dunke bremsevæske, for de optager fugt.
• Få en måling af fugt eller kogepunkt ved servicen, hvis du er i tvivl.
• Lad værkstedet skifte væsken, og aflever gammel væske korrekt.

Ofte spurgt på værkstedet